MORTEN TROPP FOTO

MORTENS MONSTRE

Jeg hedder Morten Tropp. Grunden til at jeg begyndte at male skyldes en barndom og ungdom, som var fyldt med svigt fra mine forældres side. De var begge alkoholikere. Mine forældre blev skilt, og den turbulens, det medførte, ophobede  i mig nogle indeklemte følelser, som jeg ikke forstod og ikke kunne få afløb for. Dette ændrede sig da jeg begyndte at male som 22 årig. Det blev klart for mig, at maleriet havde en terapeutisk effekt på mig, for gennem maleriet kunne jeg udtrykke mine følelser og frustrationer med farver og form. Det blivende produkt, maleriet, krævede samtidig stillingtagen. Det var noget der skulle italesættes. Min arbejdsproces begynder med, at jeg knalder nogle farver op på lærredet, og så ved jeg ikke, hvor det bærer hen ad. Farver og stemninger styrer impulsivt processen. En historie skabes - genskabes - fortolkes eller fordøjes. Jeg bruger meget sjælendt skitser. Jeg tror på, at hver gang jeg maler et billede, så genskaber jeg en eller anden historie fra min barndom eller noget, jeg har oplevet. Jeg bliver totalt opslugt af processen. Den rationelle verden er væk, og jeg befinder mig i mit eget lille univers, hvor jeg glemmer basale behov som sult og tørst.

     Jeg er inspireret af streetart, og gennem mit arbejde som pædagog er jeg blevet betaget af børns tegninger. Jeg er fascineret af den tilgang, børn har til at udtrykke sig, fordi de er umiddelbare og ikke bundne af regler og normer om, hvordan ting skal se ud. I dag ser jeg mig selv som en moderne, abstrakt kunstner, der gennem en sund proces er kommet frem til at male lysere og gladere billeder. I mange år har jeg malet monster billeder. Monstrene har fulgt mig gennem hele livet. Jeg bruger dem som et symbol for min indre uro. En trang til at komme ud med noget. Monstrologi er et spændende område at arbejde i. Måske især fordi monstre ikke findes og alligevel har en kulturel betydning. I min optik, er deres rolle at repræsentere dét, der bliver fortrængt i det ordnede samfund. Jeg tror på, at vi formes som mennesker, af de oplevelser og erfaringer vi gør os gennem livet. Inderst inde har vi alle monstre, som vi bakser, væmmes, græder og glædes ved. Måske er det en god idé at lære sine monstre at kende?